Projektopstart - en ny vej med sløjd og håndarbejde

Så er vi i luften!
Første dag med et projekt, som har været i støbeskeen i et halvt års tid.
Vi, en håndarbejds- og en sløjdlærer, har været på kurser, har haft hinanden "i lære" og fortsætter med at lære, samtidig med at vi forsøger at gå nye veje med vores elskede fag håndarbejde og sløjd.
Som led i projektet, har vi sat os for at dokumentere løbende bl.a. via denne blog og en blog for eleverne. Vi om vores oplevelser i det tætte samarbejde, vi netop har indledt, og eleverne om det de udsættes for og lærer undervejs.

At blogge er nyt land for os begge. Med ønsket om at dele vores erfaringer med jer, og med tungen lige i munden, tager vi hul på dette fantastiske medie.

Baggrund
I foråret 2009 gav Undervisningsministeriet mulighed for, at skolerne kunne ansøge om at deltage i nogle to-årige udviklingsprojekter omkring styrkelse af de praktisk-musiske fag. Flere af de skoler, der deltager, har undervejs meldt tilbage, at tid til fordybelse er en af de faktorer, som giver bedre kvalitet i både arbejdsprocesser og produkter.
Da det blev muligt at tilmelde sig til ministeriets udviklingsarbejder for en et-årig periode, blev vores naboskole Jersie Skole tilmeldt.
Vores forløb er inspireret af de ministerielle udviklingsprojekter og tilbagemeldingerne herfra. Vi vil gerne komme med vores eget bud på en sammentænkning af fagene, som tager hensyn til håndarbejds- og sløjdfagets forskelligheder og lærernes forskellige kompetencer i et forløb, hvor de to fags områder er flettet ind i hinanden, og lærerne kommer til at arbejde i hinandens værksteder.
At vi arbejder parallelt med Jersie Skoles udviklingsprojekt, giver mulighed for sparring undervejs. Fagkonsulenten i ministeriet orienteres og følger vores arbejde.

Hovedformål:
En sammentænkning af fagene sløjd og håndarbejde der ikke giver køb på fagligheden indenfor de to fag.
En markering af de praktisk/musiske fag som igangsætter frem for kulisse-fag eller frikvarter for skolens tungere fagområder.
Vi ville forsøge at tænke undervisningen i håndarbejde og sløjd sammen og derved lave forsøg med rammerne for det, der kunne blive aktuelt i et eventuelt nyt fag: Håndværk & Design.
Vi bestemte os for at lave et forløb for én af vores fire femteklasser. Eleverne har i fjerde haft håndarbejde 2 lektioner ugentligt men endnu ikke haft sløjd. Som noget nyt har vi bedt om, at klassens timer i både sløjd og håndarbejde skemalægges på samme dag og i samme halvår. På den måde vil vi sikre mulighed for tid til fordybelse og for fælles planlægning, så designprocesserne kan foregå på tværs af de to fag, hvor dette synes relevant. Det giver også mulighed for at lærerne arbejder i hinandens værksteder og lærer af hinanden, hvilket vil være en fordel for kommende projekter af lignende art.
Overskriften for undervisningsforløbet er ”Marionetdukker”. Målet for forløbet er at lave en marionetdukke i træ. Dukken skal klædes på, og der skal laves en form for opbevaring til den.
Følg med i bloggen.

Første dag i marionetdukkernes liv

Opstart med klassen
Vi samlede hele klassen i klasseværelset inden vi gik over til faglokalerne, som desværre ligger i hver sin ende af skolen. Eleverne var spændte, selvfølgelig mest omkring sløjd som er det nye for dem.

Vi forklarede dem kort om forløbet; vi skal bruge hele halvåret på dukkerne og de kommer til at lære mange ting undervejs.

Eleverne får hver en mappe, hvor alle skitser skal gemmes, for at dokumentere forløbet og strukturere og fastholde deres ideer igennem designprocessen, så det ikke bliver helt tilfældigt om det kommer til at ligne det, de ønsker, eller ej.

Mappen følger eleverne i sløjd og håndarbejde.

Håndarbejdslæreren:

Så kom dagen endelig hvor vi skulle i gang med vores projekt. Jeg har glædet mig, og det føles som en festlig dag, man har ventet længe på.

De kommende undervisningsgange skal klassen arbejde med tryk og frottage i forskellig form; teknikker som kan bruges på dukkens tøj eller på det svøb, de skal lave til den.Trykteknikkerne er nye for dem.

Først var eleverne lidt skuffede over, at de ikke skulle være i sløjd i denne uge – nogen havde ikke forstået, at vi bytter i næste uge. De blev dog hurtig interesserede i de nye teknikker. Jeg gennemgik metoden for rammetryk, hvor de tegnede mønster, tegnede over på plast, blandede farvepigment med binder osv. Nogle af eleverne ønskede mønstre, som ville være lettere at opnå med stempler og klicheer.

Tryk giver mulighed for at motivet gentages

Et svøb i Log Cabin-mønsteret. Det inderste felt hedder huset eller hjertefeltet. I de klassiske tæpper er det altid rødt som symbol for hjertet.

Plasten overføres til rammen.

Vi sætter tape på i kanten for at sikre at der ikke kommer farve ud andre steder end der hvor vi ønsker det.

En dreng er ved at overføre sit motiv til rammen. Farven kan kun komme igennem der hvor der er skåret ud -altså her djævlehovedet.

Det var svært for dem at forstå, at man skærer det væk, som ender med at blive det endelige farvetryk. På trods af, at vi snakkede om simple former og gentagelse af mønster i tryk er der stadig udfordringer, og de er kun lige begyndt at prøve sig frem.

Jeg havde i begyndelsen vist eleverne min dukkekrop og hovedet på min dukke -en frø. Den havde dog ikke tøj på endnu, da den ikke er færdig. De så også forskellige eksempler på svøb med nogle af de teknikker, de skal bruge der: Log Cabin, som er en af de ældste amerikanske mønstre og et quiltet applikeret tæppe.
Eleverne havde forstået, at det vi skulle var at lave tryk til tøj til dukkerne. Men her var et af dagens store dilemmaer… jeg havde ikke vist dem noget færdigsyet tøj og de har endnu ikke designet deres egen dukke. Min bekymring gik på, at de ikke skulle kopiere mine mønstre, før de selv havde haft deres ideer i spil. I ti-pausen sagde Shamirra: Måske havde det alligevel være bedre, at de så dine modeller først, for at gøre det mere konkret for dem? Jeg overvejer, om jeg skal vise det andet hold modellerne, inden de går i gang onsdag - og se om det er bedre.
Min hensigt var, at eleverne i dag skulle eksperimentere og afprøve de forskellige farver, bindere, mønstre osv. Hvordan virker farven på forskelligt stof osv. Drengene ville gerne have fodboldmotiver, hvilket ofte er kompliceret. Jeg prøver derfor i næste uge at tage en transfer-lim med. Så kan de overføre billeder og få et mere professionelt resultat. Måske virker det?
Vi har købt honningbægre med låg, som vi blander farverne i undervejs som de ønsker dem. For at kunne genbruge og for hele tiden at vide hvad der er hvad, har vi på malertape på hvert bæger skrevet hvilken af de tre bindere der er brugt og hvilken farvepigment der er blandet op deri.
Eleverne var ret vilde med svulme-binderen. Den puffer op når det fikseres med strygejernet og giver derfor en ekstra tekstur og effekt. Nogle af eleverne havde allerede hurtigt billeder i hovedet af hvad deres dukke skulle være udfra vores modeldukker, det gjorde at de havde utrolig svært ved at give sig selv tid til at eksperimentere med og blive fortrolige med trykteknikkerne.

Vi har købt farver og rammer i Spektrum i Charlottenlund (og på nettet). Kirsten, som ejer Spektrum,  gav en god vejledning i både farver og værktøj. En af drengene talte om at købe remedier og materialer hjem til sig selv, for han syntes, at det var så skægt.
Vores håndarbejdslokale er trangt og med én lille håndvask var det noget af en udfordring at vaske rammer, rakler, pensler og svampe af. Og vi havde mange ting i gang på én gang. Der var brug for ekstra tørreplads, for afdækning og masser af gamle aviser.
Da vi var færdige med de første fire lektioner, må jeg indrømme, at jeg var overrasket over, at vi ikke var kommet længere i arbejdet. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville have været, hvis vi kun havde haft to almindelige lektioner...

Jeg har været "i lære" i sløjdlokalet og øvet mig i at save, file og snitte... Det er faktisk svært! Jeg tager sløjd-maskinkørekort på Skolen for Håndværk og Design i uge 37/38. Indtil da må jeg slet ikke undervise i lokalet, endsige bruge maskinerne. Det kan være en svær nød at knække i samarbejdet, og det betyder at undervisningen til at starte med bliver ret klassisk opdelt. Selvom vi begge arbejder med håndværksfag, er kendskab til og erfaringer med maskiner og teknikker pludselig tydeligt forskellige.

Rammerne til rammetryk

Eleverne så det hoved, jeg havde lavet til min frø-dukke. Jeg havde valgt at lave en frø, og ikke en prins eller prinsesse, for at få dem ud over stereotypen. Vi vil have, at de vælger selv, men ønsker ikke at ende op med 24 prinsesser og konger...

Min ikke samlede dukke som eleverne mødte den første gang. De fik alligevel en fornemmelse af, hvad det var, og at der nu skulle laves tøj til den. Klæ'r skaber folk!

Sløjdlæreren:

Vi lagde ud med teori i klassen. Min erfaring er, at det er nemmere at forklare teorien i klassen frem for sløjdlokalet, da det er nemmere at få ro. I sløjd vil eleverne gerne bare i gang.

Jeg satte eleverne til at tegne en tændstikmand, og markere bøjelige led med en cirkel. Dernæst skulle de tegne hvor på manden, de ville fastgøre snorene for at kunne bevæge den.

For at illustrere princippet i marionetdukkens snore for dem, fik jeg en elev til at ligge slapt ned på gulvet, og en anden til at ’montere snore’ en for en, og se om det fik den ønskede virkning.

Til sidst tegnede jeg ’den færdige dukke’ på tavlen med samlinger og led, samt viste dem min egen færdige dukke, et hoved som det ser ud før maling og montering af hår, samt forskellige løsdele. Dette fordi jeg ved, at en del elever (og jeg selv) arbejder bedst, hvis de har en klar idé om, hvad de arbejder hen imod.

I sløjdlokalet gik vi i gang med at save delene ud til styretøjet. Eleverne gik på med krum hals, selvom værkstedet var nyt for dem. Jeg opfordrer dem til at forsøge at hjælpe hinanden videre i stedet for at spørge mig, da det tvinger dem til at reflektere over, hvad det egentlig er de laver og hvorfor.

To elever fra både sløjd- og håndarbejdsholdet skal på skift skrive elevblog om forløbet samt tage billeder.

Dagens tanker

Sahra og jeg talte efterfølgende om, at det er en balancegang, hvad man skal vise eleverne, før de selv går i gang. På den ene side, har en del af dem behov for at kunne se målet, før de går i gang. På den anden side vil vi ikke påvirke deres designproces for meget i retning af de dukker, vi viser dem.

Til gengæld kunne en del af frustrationerne i håndarbejdslokalet måske have været forebygget ved, at vi havde lavet en længere fælles introduktion til marionetdukkerne, deres bevægelser, hvordan kommer de til at se ud. Hvilke muligheder er der for at klæde dem på osv. Så ville eleverne måske nemmere kunne se formålet med håndarbejdsdelen.

Her er det der skal skæres væk markeret med sort. Det kan være utrolig svært at gennemskue, hvad der skal væk.

Denne elefant er lavet, så den puffer op, når den får varme. Vi skal arbejde videre med en saddel, som applikeres på og også lære noget om broderi til detaljerne. Den er så stor, at den kan være fin som et felt i et svøb.